|
Årets edderkop i Europa 2012 tilhører familien Tetragnathidae, på dansk kendt som hulhjulspindere; det danske familienavn hentyder til spindets åbne centrum (se nedenfor). Grotteedderkoppen er én af ialt 955 arter af hulhjulspindere, som beskrevet fra hele verden. I Europa findes 29 arter, i Danmark 14.
Grotteedderkoppen er geografisk vidt udbredt. Den forekommer i underjordiske huler over hele den palæarktiske region (dvs Europa og Sibirien) med undtagelse af Japan. I Mellemeuropa findes den fortrinsvis i bjergene; den er særlig almindelig i Alpernes karstområder. Den lever i huler, kældre, mineskakter og lignende steder, hvor der er en konstant temperatur på over 7 °C og hverken er for tørt eller for fugtigt. I Danmark er den særlig almindelig i grotterne på Bornholm, men er også kendt fra lokaliteter på Sjælland og Jylland. Her er den bl.a. fundet i gravhøje og jættestuer, så den kan muligvis være langt hyppigere og mere udbredt end vi kender til.
Hannens kropslængde er 11-13 mm og hunnens 14-17 mm. Den er ret mørk i farven; forkroppen er rødbrun, bagkroppen brun; begge med sorte tegninger, som regel i form af to sorte pletter. Benene er brune med sorte ringe. Grotteedderkoppen kan evt forveksles med skyggehjulspinderen Metellina merianae (Scopoli, 1763) men denne er mindre og mere grålig i farven. Alligevel bygger den større spind (med flere radier og spiraltråde) og kan derfor inkludere større insekter i menuen. En tredje art, Meta bourneti Simon, 1922, er af samme størrelse som Meta menardi og af samme farve, men findes ikke i Danmark.
Udover disse arter huser underjordiske huler adskillige andre edderkoppearter. De fleste af disse er dog meget mindre end Meta-arterne og kan ikke forveksles med disse. Mange af dem har udprægede tilpasninger til huleliv, fx er øjnene reducerede og de mangler farver. Dette gælder især dyr der lever så langt inde i hulerne at de aldrig oplever dagslys. Grotteedderkoppen findes kun i hulegange nær åbningerne og har ingen tilpasninger til liv i mørke.
Parringen finder sted tidligt på sommeren. I juli-august danner hunnen en ægsæk med 200-300 æg. Den er 2-3 i diameter og hænger i en kraftig silketråd. Hunnen vogter over ægsækken i 2-3 måneder indtil hun dør. Ungerne udvikler sig inden i ægsækken gennem sensommer og de tidlige efterårsmåneder, hvor man kan se dem som små sorte pletter gennem ægsækkens silkelag, men de forlader ikke denne før til foråret. De små unger søger mod hulens udgang hvor de opholder sig i op til et par uger. Nogle spreder sig til andre hulesystemer, andre bliver hvor de blev født. Grotteedderkoppen kan blive 2-3 år gammel.
Grotteedderkoppens spind er et hjulspind på kun 20-30 cm i diameter. Den tilhører dog ikke som korsedderkoppen den familie som kaldes hjulspindere (Araneidae), men den har samme type spind. Som de andre medlemmer af Tetragnathidae familien har spindet et "åbent" centrum, dvs uden silketråde. Spindet bruges dog kun i begrænset omfang til fangst af bytte. Meta menardi lever af bænkebidere, biller, skolopendre, tusindben, overvintrende sommerfugle og natsværmere samt mange andre smådyr; de kan endog tage snegle hvilket er usædvanligt blandt edderkopper. Byttedyrene hænges typisk op i silketråde i spindet. At kunne jage uden brug af spindet kan ses som grotteedderkoppens tilpasning til et liv i huler, hvor der kun er få flyvende insekter. De mulige byttedyr kravler på klippevæggen.
I kraft af sin størrelse er grotteedderkoppen et af de mest markante huledyr i den tempererede zone. Den er derfor samtidig udnævnt til Året huledyr 2012 af den tyske forening for huleforskere (se http://www.hoehlentier.de). Den samtidige udnævnelse som Årets huledyr og Årets edderkop er resultat af samarbejde (og overlap) mellem huleforskere (speleologer) og edderkoppeforskere (arachnologer). Ekspertise indenfor begge felter er nødvendig for at vi kan lære mere om de mange bemærkelsesværdige arter som lever i de underjordiske huler (se også cave animal of the year).
Hold øjnene åbne næste gang du besøger en hule: grotteedderkoppen kan være i nærheden!
Christoph Hörweg
(dansk version: Søren Toft)
|
|


|

|
Kontakt
Danmark:
Lektor Søren Toft, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Bygn. 1540, 8000 Århus C
e-mail: soeren.toft biology.au.dk
Tyskland og Østrig:
Mag. Christoph Hörweg, Naturhistorisches Museum Wien, 3. Zoologische Abteilung, Burgring 7, A-1010 Wien, Österreich
e-mail: christoph.hoerweg nhm-wien.ac.at
Resten af Europa:
Dr. Milan Řezáč, Department of Zoology, Charles University, Vinicna 7, 128 44 Praha 2, Czech Republic
e-mail: rezac vurv.cz
Lande der er med i Årets Edderkop i Europa
84 jury medlemmer fra 24 lande
Albanien, Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Liechtenstein, Norge, Polen, Portugal, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Svejts, Sverige, Storbritannien,Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.
Organisationer der støtter Årets Edderkop i Europa
Udbredelseskort
UK
Europa (AraGes)
Europa (www.araneae.unibe.ch)
Europa (Fauna Europaea)
Tyskland
Benelux
Tjekkiet
Billeder
spiderling.de
Wikimedia Commons
Wiki of the Spinnen-Forum
Litteratur
BELLMANN H. (2006): Kosmos-Atlas Spinnentiere Europas. 3. Auflage. Kosmos, Stuttgart. 304 S.
BLICK T., R. BOSMANS, J. BUCHAR, P. GAJDOŠ, A. HÄNGGI, P. VAN HELSDINGEN, V. RUZICKA, W. STAREGA & K. THALER (2004): Checkliste
der Spinnen Mitteleuropas. Checklist of the spiders of Central Europe. (Arachnida: Araneae). Version 1. Dezember 2004. – Internet:www.arages.de/checklist.html#2004_Araneae (18.10.2011)
ECKERT R. & M. MORITZ (1992): Meta menardi (Latr.) und Meta merianae (Scop.): Zur Lebensweise und Verbreitung der beiden häufigsten Spinnen in den Höhlen des Harzes, des Kyffhäusers, Thüringens und des Zittauer Gebirges. – Mitteilungen aus dem Zoologischen Museum Berlin 68: 345-350 – doi:10.1002/mmnz.19920680217
HÄNGGI A., E. STÖCKLI & W. NENTWIG (1995): Lebensräume mitteleuropäischer Spinnen. Charakterisierung der Lebensräume der häufigsten Spinnenarten Mitteleuropas und der mit diesen vergesellschafteten Arten. – Miscellanea Faunistica Helvetiae 4: 1-459
HEIMER S. & W. NENTWIG (1991): Spinnen Mitteleuropas. Paul Parey, Berlin, Hamburg. 543 S.
HELSDINGEN P.J. VAN (2011) Araneae. In: Fauna Europaea Database (Version 2011.1). – Internet. http://www.european-arachnology.org/reports/fauna.shtml (18.10.2011)
LEPORE E., A. MARCHIORO, M. ISAIA, M.J. BUEHLER & N.M. PUGNO (2012): Evidence of the Most Stretchable Egg Sac Silk Stalk, of the European Spider of the Year Meta menardi. – PLoS ONE 7: e30500 – doi:10.1371/journal.pone.0030500
NENTWIG W, T. BLICK, D. GLOOR, A. HÄNGGI & C. KROPF (2011): Spinnen Europas. Version 6.2011. – Internet: http://www.araneae.unibe.ch (18.10.2011)
NOVAK T., T. TKAVC, M. KUNTNER, A.E. ARNETT, S.L. DELAKORDA, M. PERC & F. JANZEKOVIC (2010): Niche partitioning in orbweaving spiders Meta menardi and Metellina merianae (Tetragnathidae). – Acta Oecologica 36: 522-529 – doi:10.1016/j.actao.2010.07.005
NYFFELER M. & W.O.C. SYMONDSON (2001): Spiders and harvestmen as gastropod predators. – Ecological Entomology 26: 617-628 – doi:10.1046/j.1365-2311.2001.00365.x
PLATNICK N.I. (2011): The world spider catalog, version 12.0. American Museum of Natural History. – Internet: http://research.amnh.org/iz/spiders/catalog (18.10.2011) – doi:10.5531/db.iz.0001
PÖTZSCH J. (1966): Notizen zur Ernährung und Lebensweise von Meta menardi Latr. (Araneae; Araneidae). – Abhandlungen und Berichte des Naturkundemuseums Görlitz 41(10): 1-24
SMITHERS P. (2005): The diet of the cave spider Meta menardi (Latreille 1804) (Araneae, Tetragnathidae). – The Journal of Arachnology 33: 243-246 – doi:10.1636/CT-05-2.1
STAUDT A. (2011): Nachweiskarten der Spinnentiere Deutschlands (Arachnida: Araneae, Opiliones, Pseudoscorpiones). – Internet: http://spiderling.de/arages
|