|
De fleste kender det typiske hjulspind som korsedderkoppen spinder. Årets edderkop 2009 er et eksempel på hvordan evolutionen over millioner af år kan ændre dyrs udseende og adfærd i ofte bizarre retninger. Her er det klassiske
hjulspind, i forvejen et sindrigt konstrueret redskab til fangst af insekter, modificeret på en ganske overraskende måde, med samhørende modifikationer af dyrets fangstadfærd.
Trekantspinderen er meget mindre end korsedderkoppen (3-6 mm kropslængde) og uanselig af farve: grå og brunlig med mønstre af lysere fjerformede hår. Både kroppen og benene er korte og kraftige; edderkoppen ligner blot en lille knop på de grangrene og -kviste den som regel sidder på, så den er ualmindelig godt kamoufleret. Set fra siden er bagkroppen trekantet af form, men det er ikke heraf dyret har fået sit navn. Dette skyldes fangnettet som er helt karakteristisk for netop trekantspinderen. Det er lettest at få at se, hvis man en solskinsdag går gennem skoven i modlys, så edderkoppespindene bryder solens stråler. Spindet er bygget som et trekantet udsnit af et hjulspind, bestående af 4 radialtråde forbundet med klæbrige fangtråde (svarer til spiraltråden i hjulspindet) og måler ca. 20 cm langs hver af de tre kanter. Spindet er fasthæftet med tre tråde til omgivelserne, en fra hvert hjørne. Tråden fra spindets vinkelspids (hvor de fire radier samles; svarer til hulspindets centrum) kaldes signaltråden. Den går ud til en gren, men ikke direkte. Når edderkoppen har færdiggjort sit spind og lurer på bytte, er den selv en del af spindets struktur idet den med sin krop danner bro mellem signaltråden og dennes fortsættelse ud til grenen: den holder signaltråden i forbenene mens en anden tråd fra edderkoppens spindevorter hæfter til grenen. Når et flyvende insekt rammer spindet, løsner edderkoppen spændingen i dette ved at forlænge tråden fra spindevorterne. Spindets tråde falder herved sammen omkring byttet, og når edderkoppen igen strammer trådede op ved hale signaltråden ind med forbenene, sidder byttet uhjælpeligt fast. Derefter pakkes det yderligere ind i flere lag silke. Derimod dræber trekantspinderen ikke sit bytte ved bid med kæberne. Som hos alle andre edderkopper sker den første fordøjelse af byttet uden or munden, idet fordøjelsesvædske opgylpes over fødepakken; edderkoppen opsuger igen vædsken med opløst væv fra byttet. |
|
 |
For mennesker der ønsker at blive kureret for deres arachnofobi
er trekantspinderen et passende sted at begynde. Den er helt ufarlig og
det ikke blot på grund af sin ringe størrelse. Som alle
andre medlemmer af sin familie(Uloboridae) mangler den nemlig
giftkirtlerne. Disse er reduceret bort under evolutionen, formentlig
fordi fangstmetoden som beskrevet ovenfor så effektivt indspinder
byttet at giften ikke er nødvendig for at fastholde dette.
Et træk som trekantspinderen deler med ca. 50 andre
europæiske edderkoppearter (krustrådsspindere =
kartespindere, eller de cribellate edderkopper) er en særlig type
silke, den såkaldte krustråd. De fleste edderkopper har 3
par spindevorter anbragt ved spidsen af bagkroppen. De er reducerede og
modificerede fra de oprindelige ganglemmer på bagkroppen.
På spindevorterne sidder mange små spindetappe, som har
forbindelse til silkekirtler inde i kroppen. Silke af forskellig type
(fra forskellige silkekirtler) udskilles fra spindetappene og anvendes
til forskellige formål, fx fangnettet, ægsækken mv.
Krustrådsspinderne har, udover de 6 spindevorter, en spindeplade
(cribellum) anbragt på bagkroppens bugside lige foran
spindevorterne. Spindepladen er formentlig dannet ud fra et fjerde par
spindevorter, som endnu findes hos de mest oprindelige edderkopper.
Spindepladen er som en si gennembrudt at et utal af små huller
(med små spindetappe), hvorigennem edderkoppen udskiller et
tilsvarende antal tynde tråde. Disse tråde trækkes ud
af den såkaldte kartekam, en række kraftige hår
på det bageste benpar der som en kam reder trådene ud. En
krustråd består derfor af mange enkelttråde; den er
”ulden” at se på fordi enkelttrådene krøller ind
mellem hinanden. Krustråden, som hos trekantspinderen danner
fangtrådene i spindet, er fire gange så klæbrig som
korsedderkoppens klæbetråd. Men hvor korsedderkoppens
fangtråd er klæbrig på grund af limdråber, er
krustrådsspindernes fangtråd tør: krustråden
fungerer nærmest som et velcrobånd idet trådens mange
små løkker kan gribe fat om insekternes ben og torne.
Endnu en anatomisk besyndelighed hos trekantspinderen skal
nævnes. Som alle andre edderkopper har den indirekte
sædoversførsel, idet pedipalpernes yderste led hos hannen
fungerer som parringsapparat (pedipalperne er det andet af de to par
mundlemmer). Af endnu ukendte grunde er disse parringsapparater hos
Hyptiotes-hannen ualmindeligt store, nemlig ca. halvt så store
som resten af kroppen.
Trekantspinderen er udbredt over det meste af Europa til
Østasien og er mange steder almindelig, men forekommer
sjældent i stort antal. I Danmark er der gode chancer for at se
den i ældre granplantager, særlig i Nordsjælland og i
Østjylland. Arten er voksen fra juli til oktober, så det
er det bedste tidspunkt at lede efter den. Man skal dog have
øjnene med sig på grund af dens effektive kamouflage, som
givetvis også har haft stor betydning for artens overlevelse. Som
artsnavnet paradoxus antyder er den både af udseende og
adfærd ganske usædvanlig blandt edderkopperne. Der venter
derfor en stor oplevelse for den som vil ofre nogle timer i naturen med
at finde og observere trekantspinderen i funktion.
Emil Nielsen beskrev i sin bog ”De danske edderkoppers biologi” fra
1928 naturligvis også trekantspinderen. Skønt beskrivelsen
er nøgtern, detaljeret og saglig er man ikke i tvivl om hans
særlige fascination af netop denne art. Som afslutning må
han da også lade følelserne få frit løb:
”Hyptiotes paradoxus! Besynderlige Dyr! Umulig hvor
andre er Mestre, men selv Mester, hvor andre maa give op! Du bryder
alle Rammer for spindende Dyrs Formaaen, er som et Pendul i dets
yderste Udsving, det sublimeste Led i den Skala, som viser, hvad hver
spindende Skabning formaar.
Du frister et Menneske til Undren og Drøm,
saa besynderligt et Led er du i det levende Livs Kæde, thi Livet,
den legemliggjorte Materie, har mange Ytringsformer. Tænker vi os
det i Lysets Lignelse, maa dets mange Former nødvendigvis
forestille Straalerne, og ligesom Lyset brydes i Prismet og spredes til
et mangefarvet Baand, brydes Livsformernes Mangfoldighed i de stadigt
skiftende Muligheder for levende Væsener, som Jorden byder. Vi
kan overse Solstraalernes Spekter, men det Spekter, som dannes af alle
de Tusinder af Livsformer i Verden, kan ingen overse. ...
Hyptiotes paradoxus! Vi glemte os bort i
Drøm, men Livet er virkeligt, holder Hævd over sine Love,
dem du aldrig forser dig imod. Vi vil begge vende tilbage til Livet!”
Peter Jäger
Dansk version: Søren Toft
|
Kontakt
Danmark: Søren Toft, Biologisk Institut, Aarhus Universitet,
Bygn 1540, 8000 Århus C; e-mail: soeren.toft biology.au.dk
Resten af Europa Dr. Milan Rezac, Department of Entomology, Crop Research Institute, Drnovska 507, CZ-161 06 Prague 6-Ruzyne, Czech Republic, e-mail: rezacvurv.cz
Medvirkende lande
(antal lande: 21, antal jury medlemmer: 71)
Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, England, Holland, Irland, Italien, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Svejts, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.
Medvirkende organisationer
Udbredelseskort
Tyskland
Europa
fotos og video
AraGes Fotogalerie
Natur in NRW
Eurospiders
Flickr
Fotocommunity
Video (from David Attenborough's Life in the Undergrowth)
Litteratur
BAYRAM, A., S. ÖZDAG & R. KAYA (2002) New spider (Araneae) records for Turkey: Hyptiotes paradoxus (C.L.Koch, 1834) [Uloboridae], Diaea pictilis (Banks, 1896) [Thomisidae)], Alopecosa fabrilis (Clerck, 1757) [Lycosidae], and Evarcha arcuata (Clerck, 1757) [Salticidae]. — Israel Journal of Zoology 48: 250–251.
BELLMANN, H. (1997) Kosmos-Atlas Spinnentiere Europas. — Stuttgart, Kosmos: 304 S.
DALTON, S. (2005): Prey Capture by Hyptiotes paradoxus. — Newsletter of the British arachnological Society 104: 17–18.
DECOCQ, O. (1996) Une nouvelle donée d'Hyptiotes paradoxus (C.L.Koch, 1834) (Araneae, Uloboridae). — Nieuwsbrief van de Belgische Arachnologische Vereniging 11(1): 13.
FRITZÉN, N. R. (2002) Hyptiotes paradoxus (Araneae: Uloboridae) found on the Åland Islands – a species new to Finland. — Memoranda Soc. Fauna Flora Fennica 78: 3–7.
FRITZÉN, N. R. (2007) On the distribution of Hyptiotes paradoxus (Araneae: Uloboridae) in Estonia and Finland. — Memoranda Soc. Fauna Flora Fennica 83: 17–19.
HAJER, J. (1993) Notes on the spinning apparatus of the spiders Hyptiotes paradoxus C.L.K, 1834, and Uloborus walckenaerius Latr., 1806 (Araneae: Uloboridae). — Bull. Soc. neuchatel. Sci. nat.:116 (1): 99–103.
HAWTHORN, A. & B. OPELL (2002) How does cribellar silk thread stick to smooth surfaces? — American Arachnol. 64: 4.
HOPKIN, S. (2002) New locality for Hyptiotes paradoxus (C.L. Koch, 1834). — Newsl. Br. Arachnol. Soc.: 95: 10.
HORAK, P. & C. KROPF (1999): Landeskundlich bedeutsame Spinnenfunde in der Steiermark (Arachnida: Araneae). — Mitteilungen des naturwissenschaftlichen Vereins für die Steiermark 129: 253–268.
MARPLES, M.J. & B.J. MARPLES (1937) Notes on the spiders Hyptiotes paradoxus and Cyclosa conica. — Proc. Zool. Soc. London 107 (3): 213–221, + 2 Tafeln.
OPELL, B. D. (1982) Post-hatching development and web production of Hyptiotes cavatus (Hentz) (Araneae, Uloboridae). — Journal of Arachnology 10: 185–191.
OPELL, B.D. (1982) Cribellum, calamistrum and ventral comb ontogeny in Hyptiotus cavatus (Hentz) (Araneae: Uloboridae). — Bull. Br. arachnol. Soc. 5 (8): 338–343.
OPELL, B.D. (1987) The influence of web monitoring tactics on the tracheal system of spiders in the family Uloboridae (Arachnida, Araneida). — Zoomorph. 107: 255–259.
OPELL, B.D. (1988) Prey handling and food extraction by the triangle-web spider Hyptiotes cavatus (Uloboridae). — J. Arachnol. 16: 272–274.
OPELL, B.D. (2001) Cribellum and calamistrum ontogeny in the spider family Uloboridae: linking functionally related but separate silk spinning features. — J. Arachnol. 29: 220–226.
OPELL, B. D., G. ROTH & P.E. CUSHING (1990) The effect of Hyptiotes cavatus (Uloboridae) web-manipulation on the dimensions and stickiness of cribellar silk puffs. — Journal of Arachnology 18: 238–240.
PETERS, H.M. (1938) Über das Netz der Dreieckspinne, Hyptiotes paradoxus. — Zoologischer Anzeiger 121: 49–59.
PETERS, H.M. & J. KOVOOR (1980) Un complément à l'appareil séricigéne desd Uloboridae (Araneae): Le paracribellum et ses glandes. — Zoomorph. 96: 91–102.
REUKAUF, E. (1931) Zur Biologie von Hyptiotes paradoxus. — Z. Morph. Ökol. Tiere 21: 691–701.
SPAGNA, J.C. & R.G. GILLESPIE (2007) Unusually long Hyptiotes (Araneae, Uloboridae) sequence for small subunit (18S) ribosomal RNA supports secondary structure model utility in spiders. — J. Arachnol. 34 (3): 557–565.
STAHLBAUM, G. (1961) Zum Vorkommen einiger seltener Radnetzspinnen (Araneidae) im Kreis Neuruppin. — Märkische Heimat 5: 128–130.
TUTELAERS, P. (2001) Herfstspinnen bij onze hunebedden. — Nieuwsbrief Spined 16: 7–9.
WIEHLE, H. (1953) Spinnentiere oder Arachnoidea. IX: Orthognatha - Cribellatae - Haplogynae - Entelegynae (Pholcidae, Zoradiidae, Oxyopidae, Mimetidae, Nesticidae). — In: F. DAHL, M. DAHL & H. BISCHOFF (Hrsg.): Die Tierwelt Deutschlands und der angrenzenden Meeresteile. 42. G. Fischer, Jena.
WIEHLE, H. (1964) Über Hyptiotes gerhardti WIEHLE (Arach., Araneae). — Senckenbergiana biologica 45: 81–85.
WILLIAMS, H. (2003) Hyptiotes paradoxus (C.L. Koch, 1834): New record for Nottinghamshire. — Newsl. Br. arachnol. Soc. 98: 9.
WUNDERLICH, J. (2008) Revision of the European species of the spider genus Hyptiotes Walckenaer 1837 (Araneae: Uloboridae). — Beitr. Araneologie 5: 676–684.
YOSHIDA, H. (1982) Spiders from Taiwan II. Three species of the genera Hyptiotes and Miagrammopes (Araneae: Uloboridae). — Proc. jap. Soc. syst. Zool. 22: 18–20.
ZSCHOKKE, S. (2000) Web damage during prey capture in Hyptiotes paradoxus (C. L. Koch 1834) (Uloboridae). — Arachnol. Mitt. 19: 8–13.
|
