Årets edderkop 2018
Fedtedderkoppen – Steatoda bipunctata (Linnaeus, 1758)
Fedtedderkoppen, Steatoda bipunctata (Linnaeus, 1758), hører til kugleedderkoppernes familie (Theridiidae). Der kendes 2.487 arter af denne familie i verden, og af disse lever 228 arter i Europa. Slægten Steatoda er repræsenteret med 13 arter i Europa, og fire af disse er fundet i Danmark.
Fedtedderkoppen findes i alle europæiske lande. Den er hovedsagelig udbredt i lavlandet men forekommer regelmæssigt op til 800 m over havets overflade. I Alperne er den fundet helt op til 2.000 m.
Fedtedderkoppen er netspindende, og man finder oftest deres net i eller omkring huse, oftest i udhuse og skure, eller under broer. Sjældnere kan man finde den i opvarmede rum, da den er ret tørketålende. Den lever dog også udendørs, fx under træers bark eller i fuglekasser, og fra Europa er arten kendt fra kaninhuller. Særlig i uopvarmede udhuse kan den være særdeles almindelig.
Kroppen er 4.5–7 mm hos hunner og 4–5.5 mm hos hanner. Den er voksagtigt skinnende og ikke særlig behåret og synes derfor glinsende af fedt (heraf det danske navn). I modsætning til de fleste andre arter af familien er bagkroppen ikke kugleformet (som familienavnet ellers indikerer) men affladet. Grundfarven er brun, forkroppen over i det sortbrune, bagkroppen lysere brun med lyst bånd langs forkanten og en lysere stribe ned ad ryggen. Man kan også tydeligt se 2-3 par mørke punkter på hver side af den lyse midtstribe; de markerer tilhæftningen af muskler inde i bagkroppen. Benene er brune med mørke ringe.
Fedtedderkoppen bygger et tredimentionelt net, som regel placeret i et hjørne. Nettet har et midtstillet “tæppe” af løse silketråde; herfra udgår kraftigere tråde som udspænder nettet til alle sider. Fangsttrådene går lodret nedad og hæfter på fast underlag. På det nederste stykke af disse tråde findes en række limdråber. Insekter som kravler på underlaget bliver hængende i disse limdråber; ofte slipper tråden sit tag i underlaget, så byttet hænger og spræller i luften. Herefter kommer edderkoppen farende, pakker byttet ind i klæbrig silke og slæber det op i reden, der som regel findes i en sprække uden for nettet. Fedtedderkoppen kan overmande ganske store insekter. Det skyldes at de på bagbenenes fødder har en række kraftige hår, der som en kam reder de klæbrige tråde fra spindevorterne og kaster dem over byttet, når dette pakkes ind. På den måde kan indpakningen foregå uden at edderkoppen selv kommer i berøring med insektet.
Fedtedderkoppen kan findes året rundt. Man lægger dog mest mærke til den i sensommeren og efteråret, hvor hannerne render rundt på murene i deres søgen efter hunner. Parringen kan dog foregå både efterår og forår. Under parringsspillet frembringer hannen hørbare lyde, der dannes af et såkaldt stridulationsorgan: det fungerer ved at en hård skeletkant med kraftige tænder på bagkroppens forside gnides hen over et par vaskebrætagtige felter på forkroppens bagkant. På denne måde lokker han hunnen ud af hendes rede, hvis hun er klar til parring. Hunnen lægger ca. 50–100 lysrøde æg, som omgives af et hvidt ægspind af silke. Denne hænges op i eller ved hunnens spind.
Hvorfor er fedtedderkoppen valgt til Årets Edderkop i Europa?
For det første fordi arten er almindelig ved vores boliger. For det andet fordi det er en kugleederkop, som er aldeles ufarlig for mennesker. Flere andre steder i verden findes meget giftige kugleedderkopper, fx de sorte enker fra USA eller beslægtede arter fra Sydeuropa og Australien. Hannernes lydfrembringelse er desuden en interessant biologisk detalje.
Ved at udnævne en Årets Edderkop i Europa håber vi at øge interessen for denne dyregruppe, så også lægfolk bliver inspireret til at bidrage til kendskabet om dem. Dette kan fx ske ved at indrapportere fund til www.fugleognatur.dk, hvilket vil øge vores viden om arternes udbredelse i Danmark. Dokumentation af fund kan foregå ved at oploade fotos af dyrene. Årets edderkop 2018 er let at finde og let at genkende, så der skulle være rige muligheder for at levere bidrag.
Årets Edderkop i Europa vælges af 83 araknologer fra 26 europæiske lande. Koordination af valget sker ved det Naturhistoriske Museum i Wien i samarbejde med det tyske ‘Arachnologische Gesellschaft’ (AraGes) og det fælleseuropæiske European Society of Arachnology (ESA).
Søren Toft & Christoph Hörweg
Kontaktperson for Danmark
Søren Toft Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus C soeren.toft(a)bios.au.dk
